Vi har samlet 26 forstørrelsesglas fra 12 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-40%
-29%
-25%
-25%
-40%
-29%
-25%
-25%
-25%
-23%
-21%
-14%
-9%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 12 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et forstørrelsesglas er et simpelt redskab, men forskellen på en god og en dårlig lup mærkes med det samme. Den afgørende beslutning er ikke, hvor kraftigt glasset forstørrer, men hvad du skal bruge det til. Skal du læse indlægssedler og små tal på en regning, arbejde med elektronik, kigge på frimærker eller undersøge en splint i en finger? De fire opgaver peger på fire forskellige typer forstørrelsesglas.
Grundreglen er, at forstørrelse og synsfelt trækker i hver sin retning. Jo kraftigere luppen forstørrer, jo mindre et område kan du se ad gangen, og jo tættere skal glasset holdes på det, du kigger på. Derfor findes der ikke ét forstørrelsesglas, der er bedst til alt — der findes et, der passer til din opgave.
Start med at gøre dig klart, om du skal bevæge dig hen over en flade (læsning), stå stille over ét lille punkt (reparation), eller have hænderne fri (håndarbejde). Det svar bestemmer resten af købet.
Forstørrelse angives typisk i gange, altså 2x, 3x, 5x eller 10x. Tallet fortæller, hvor meget større motivet fremstår, end det ville gøre med det blotte øje på almindelig læseafstand. Nogle producenter angiver i stedet eller derudover styrken i dioptri, som er et optisk mål for linsens brydning. De to tal hænger sammen, men de er ikke det samme, og de kan ikke sammenlignes direkte på tværs af mærker.
I praksis dækker et forstørrelsesglas på 2x til 3x langt de fleste hverdagsbehov: læsning af små tekster, aflæsning af mål, kontrol af en skrue eller en sammenføjning. Fra omkring 5x og opefter bevæger du dig ind i detaljearbejde, hvor synsfeltet bliver markant mindre. Luppen med meget høj forstørrelse er et specialredskab, ikke et alment.
Vær opmærksom på, at forstørrelsestal er et af de områder, hvor markedsføringen er mest kreativ. Er tallet påfaldende højt på et stort, billigt glas, er der grund til skepsis.
Mange antager, at et stort forstørrelsesglas forstørrer mere end et lille. Det modsatte er som regel tilfældet. En kraftig forstørrelse kræver en stærkt krummet linse, og en stærkt krummet linse bliver naturligt lille. De helt store, klassiske lupper med håndtag har typisk beskeden forstørrelse — til gengæld kan du se et stort område og bruge dem på afstand.
Linsediameteren bestemmer altså først og fremmest, hvor meget du ser ad gangen. Skal du læse en hel linje tekst uden at flytte glasset konstant, er et stort forstørrelsesglas med moderat styrke langt mere behageligt end et lille med høj styrke.
Nogle lupper løser det med to linser: en stor grundlinse til overblik og en lille indbygget linse med højere forstørrelse til detaljer. Det er en fornuftig løsning, hvis du skiftevis skal skimme og nærlæse.
Linser i forstørrelsesglas laves enten af optisk glas eller af akryl og anden plast. Glaslinser er hårde, ridser mindre og har som regel bedre optiske egenskaber, men de er tungere og kan gå i stykker, hvis luppen tabes på fliser. Akryl er let, billigere og næsten ubrydeligt, men overfladen ridser lettere, og billedet kan være en anelse blødere, især ude i kanten.
Til en lup, der ligger fast på skrivebordet eller i sykurven, er glas ofte det bedste valg. Skal forstørrelsesglasset med i lommen, i værktøjskassen eller bruges af børn under opsyn, taler vægten og robustheden for akryl.
Uanset materiale er en antirefleksbehandling eller i det mindste en pæn, jævn overflade værd at kigge efter. Refleksioner fra en lampe i loftet kan ødelægge billedet fuldstændigt i en billig linse.
Belysning er ofte det, der gør den største forskel — mere end en ekstra gang forstørrelse. Når du holder en lup tæt på et objekt, skygger både glasset, hånden og dit eget hoved for lyset. Et forstørrelsesglas med indbyggede LED-dioder løser det ved at lyse direkte ned på motivet.
Kig efter, hvordan lyset er placeret. Dioder fordelt hele vejen rundt om linsen giver et jævnt lys uden hårde skygger, mens en enkelt diode i håndtaget kan give en skarp skyggekant. Nogle lupper har både varmt og køligt lys, hvilket er en fordel, hvis du skiftevis vurderer farver og læser tekst.
Ulemperne er værd at kende: batterier skal skiftes eller lades, LED-luppen er tungere, og lyset kan blænde, hvis du kigger på blanke overflader som mønter eller lakerede flader. Til papir og tekst er lys næsten altid en gevinst.
Den klassiske håndholdte lup med håndtag er fleksibel og god til hurtige opslag. Ulempen er, at den ene hånd er optaget, og at det er svært at holde afstanden helt stabil over længere tid.
En standlup hviler direkte på fladen eller på ben i den rigtige højde, så fokus altid er korrekt. Det er en stor fordel ved læsning og ved arbejde, der tager tid. Bordlupper med svanehals eller arm kan positioneres over et arbejdsområde og lades stå.
Skal du bruge begge hænder — til lodning, reparation, smykker eller håndarbejde — er en hovedbåret lup eller luplbriller det rigtige. De findes med udskiftelige linser i flere styrker, og mange kan bæres uden på almindelige briller. Til gengæld er de klodsede at tage af og på, hvis du kun kigger i glasset ind imellem.
Læselupper er en egen kategori. Her vil du typisk have en stor, rektangulær eller aflang linse med lav forstørrelse, gerne med lys, så en hel tekstlinje kan læses ad gangen. Nogle er udformet som en flad plade, der lægges direkte på siden — den type kaldes ofte en linealluppe eller Fresnel-lup og fylder ingenting i en bog eller taske.
Fresnel-linser er lette og billige, men billedet er ikke helt så rent som i en almindelig linse, fordi overfladen er opdelt i ringe. Til at læse en indlægsseddel er de udmærkede; til at vurdere fine detaljer er de ikke det bedste valg.
Til samlerbrug og detaljearbejde ændrer kravene sig. Her tæller optisk renhed mere end synsfelt, og forstørrelsen ligger typisk højere. Til mønter og frimærker bruges ofte en foldelup — en lille lup i et beskyttende hus, der klapper sammen. Den har høj forstørrelse og skal holdes helt tæt på øjet.
Til elektronik og lodning er en oplyst bordlup eller en pandelup mere praktisk, fordi begge hænder skal være frie, og fordi du arbejder i samme punkt i længere tid.
Betegnelser som akromatisk eller asfærisk linse dukker op i denne del af markedet. Kort fortalt er en asfærisk linse formet, så den reducerer forvrængning ude i kanten, mens en akromatisk linse er sammensat for at mindske farvefejl — de farvede kanter, man kan se omkring skarpe overgange i simple linser. Begge dele koster mere, men mærkes tydeligt ved høj forstørrelse.
Mange køber et forstørrelsesglas, fordi teksten er blevet svær at læse. Det er ofte en god og enkel løsning, men en lup kan ikke erstatte en synsundersøgelse. Ændrer dit syn sig, ser du tåget, får du pletter i synsfeltet, eller hjælper mere lys og større tekst ikke længere, hører det hjemme hos en optiker eller en øjenlæge — ikke i en webshop.
Ved kraftigt nedsat syn findes der desuden elektroniske løsninger og hjælpemidler, og der kan være mulighed for rådgivning gennem kommunen eller synsfaglige tilbud. Et forstørrelsesglas er et godt supplement, men vurderingen af selve synet skal foretages af en fagperson.
I den billigste ende får du typisk en akryllinse i en simpel indfatning. Den forstørrer, men billedet er blødt i kanten, og indfatningen kan sidde løst. Det er nok til lejlighedsvis brug.
I mellemklassen kommer glaslinser, bedre indfatninger, LED-lys af rimelig kvalitet og en større spredning af typer — foldelupper, bordlupper, læselupper. Her ligger den fornuftige hverdagslup.
I den dyre ende betaler du for optikken: asfæriske og akromatiske linser, jævn belysning, solide stativer og navne som Eschenbach, Carson eller Bresser, der har specialiseret sig i optik. Det giver mening, hvis du bruger forstørrelsesglasset dagligt eller arbejder med detaljer, hvor forvrængning er et reelt problem.
Det er værd at huske, at en samlelinse koncentrerer sollys i et brændpunkt. Et forstørrelsesglas, der ligger i en vindueskarm eller på et bord i direkte sol, kan brænde mærker i bordplader, papir og tekstil. Læg luppen i etuiet eller med linsen nedad, og lad ikke børn bruge den ude i solen uden opsyn.
Kig heller aldrig mod solen gennem en lup. Det er den samme grund til, at man ikke gør det med kikkert eller teleskop.
Rengør linsen med en blød mikrofiberklud og eventuelt lidt rensevæske beregnet til optik eller brilleglas. Tør ikke støv af tørt med en køkkenrulle — sandkorn i støvet ridser overfladen, og især akryl er sårbart. Opbevar luppen i et etui eller en pose, hvis den ligger løst i en skuffe blandt værktøj.
Er der lys i, så tag batterierne ud, hvis forstørrelsesglasset ikke skal bruges i lang tid. Udsivende batterier ødelægger kontakterne, og det er den hyppigste grund til, at en LED-lup ender i skraldespanden.
Til almindelig læsning er lav forstørrelse med et stort synsfelt normalt bedst. Kraftigere lupper gør bogstaverne større, men gør det samtidig besværligt at følge en linje.
Nej. En lup er et hjælpemiddel til enkeltopgaver. Har du løbende brug for at læse, hører det hjemme hos en optiker.
Det er normalt for en samlelinse. Ud over en bestemt afstand vender billedet. Luppen skal bruges tættere på motivet, end det punkt hvor billedet vender.
I daglig tale er det det samme. "Lup" bruges oftere om de mindre, fagligt orienterede modeller, mens "forstørrelsesglas" ofte dækker den klassiske udgave med håndtag.